Kliniske forsøg med glaukom lanceret i 2025: Et komplet overblik

Kliniske forsøg med glaukom lanceret i 2025: Et komplet overblik

Introduktion: Glaukom er en førende årsag til irreversibel blindhed på verdensplan, og rammer anslået 76 millioner mennesker i 2020 (forventes at overstige 100 millioner i 2040) (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). Behandling af glaukom har traditionelt fokuseret på at sænke det intraokulære tryk (IOP) med medicin eller kirurgi for at bremse synstab. I de senere år er forskningen blevet udvidet til at omfatte nye lægemiddelmål, systemer til vedvarende frigivelse, neuroprotektive midler og digitale sundhedsværktøjer. En analyse fra 2021 af forsøgsregistre viste, at 63% af glaukomforsøgene var behandlingsforsøg – hovedsageligt test af medicinske (IOP-sænkende) terapier – med kun ~5% rettet mod neuroprotektion (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). I år (2025) er adskillige nye forsøg startet på verdensplan, hvilket afspejler både det traditionelle fokus og spændende nye retninger. Nedenfor opsummerer vi udvalgte forsøg, der er startet i 2025, kategoriseret efter mål, interventioner, patientgrupper, sponsorer, lokationer og tidsplaner. Bemærkelsesværdige tendenser og mangler i disse bestræbelser diskuteres.

Nye lægemiddelterapier

• GLP-1-receptoragonister (f.eks. Semaglutid): For nylig har glukagonlignende peptid-1 (GLP-1) agonister – lægemidler, der allerede bruges mod diabetes – vist lovende resultater i dyremodeller for glaukom. For eksempel rapporterede en rotteundersøgelse fra 2025, at systemisk semaglutid forsinkede IOP-forhøjelse og beskyttede retinale neuroner i en model for okulær hypertension (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). Motiveret af dette har danske forskere lanceret det “ABSALON”-forsøg (NCT06792422) – en fase 2-undersøgelse af oral semaglutid hos voksne med åbenvinklet glaukom. Sponsoreret af Glostrup Hospital (København), vil dette forsøg (først offentliggjort januar 2025) teste, om daglig semaglutid kan forbedre retinal funktion eller bremse glaukomprogression (clinicaltrials.gov) (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). Patienter med etableret åbenvinklet glaukom eller okulær hypertension bliver rekrutteret. Resultater forventes inden for de næste par år.

• Nye øjendråber og kosttilskud: Ud over GLP-1-lægemidler er andre nye forbindelser under undersøgelse. For eksempel, okulær neuroforbedring: Tidlige forsøg med højdosis vitamin B3 (nikotinamid, en NAD-forløber) har vist lovende retinale effekter. Et lille forsøg viste, at 3–4 g/dag nikotinamid forbedrede indre retinal funktion hos glaukompatienter (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). På baggrund af dette er større forsøg i gang: en amerikansk undersøgelse sammenligner forskellige NAD-forløbere versus placebo hos glaukompatienter (rekrutterer fra midten af 2025). Disse studier tester, om en forøgelse af retinal energimetabolisme kan beskytte synet (pmc.ncbi.nlm.nih.gov) (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). Andre nye øjendråber i fase 1/2-forsøg omfatter eksperimentelle IOP-sænkende midler (f.eks. nye prostaglandinanaloger, rho-kinasehæmmere som H-1337 eller nitrogenoxid-donorer) og forbindelser, der menes at forbedre synsnervens sundhed. Detaljerede resultater herfra afventes dog stadig.

• Oral medicin: Ud over semaglutid genbruges andre systemiske lægemidler. Forskere sammenligner orale kosttilskud og metaboliske lægemidler til glaukom. For eksempel vil en planlagt undersøgelse sammenligne nikotinamidribosid (en anden form for vitamin B3) versus placebo over to år for at se, om det bremser sygdommen. (Et tidligere lille forsøg viste visuelle forbedringer med nikotinamid (pmc.ncbi.nlm.nih.gov).) Disse neuroprotektive strategier afspejler en tendens væk fra kun at jage IOP-sænkning mod direkte at støtte retinale ganglieceller.

Implantater og enheder med vedvarende frigivelse

• Timolol-implantater med vedvarende frigivelse: For at forbedre adhærens og bekvemmelighed testes nye intraokulære implantater. EyeD Pharma (Portugal) har igangsat forsøg med TimoD, et lille bionedbrydeligt implantat, der langsomt frigiver timolol (et IOP-sænkende lægemiddel) over måneder. En første-gang-i-menneske fase 1-undersøgelse (hos pseudofake glaukompatienter) startede i 2024, og en anden blev opdateret medio 2025 (ichgcp.net). Et andet EyeD-forsøg (lanceret juni 2025) evaluerer TimoD hos glaukompatienter, der gennemgår kataraktkirurgi; implantatet ville blive placeret inde i øjet, før linsen indsættes. Disse studier har til formål at vise, at implantatet er sikkert og tolereres, samtidig med at det stabilt reducerer IOP. Hvis det lykkes, kunne en enkelt kirurgisk indsættelse erstatte daglige øjendråber i et år (ichgcp.net) (ichgcp.net).

• Intravitreale implantater: Perfuse Therapeutics udvikler PER-001, en lille pille implanteret i glaslegemet. PER-001 leverer langsomt en endothelinreceptoragonist (et potent vasokonstriktor) med det formål at forbedre synsnervens blodgennemstrømning. I et fase 1/2a-forsøg (n≈18) blev et PER-001 implantat godt tolereret, og behandlede øjne viste bedre synsnerveperfusion og synsfeltstabilitet end kontroller. Fase 2a dosisøgningen er i gang, med 24-ugers data rapporteret (viser ~10% stigning i nerveblodgennemstrømning) og topresultater forventes i Q2 2025 (www.eyeworld.org). Dette er en neuroprotektiv tilgang snarere end en klassisk tryksænkende enhed.

• IOL'er med vedvarende frigivelse: Sony/Lang og SpyGlass Pharma har undersøgt indsættelse af intraokulære linser (IOL'er), der langsomt frigiver glaukomlægemidler efter kataraktkirurgi. En foreløbig kohorte af patienter med kombineret katarakt og glaukom fik en ny IOL, der leverede anti-IOP-medicin. Efter 18 måneder post-op opnåede disse patienter en betydelig IOP-reduktion (gennemsnitligt ~11 mmHg fald) og var fortsat uden topiske dråber (www.eyeworld.org). Ingen nye postsurgiske forsøg blev lanceret i 2025, men denne retning forbliver af stor interesse.

Fremskridt inden for kirurgi og laserbehandling

• Mikroinvasiv glaukomkirurgi (MIGS): Selvom mange MIGS-enheder (stenter og shunts) allerede er godkendt, fortsætter nye forsøg. For eksempel får excimerlaser trabeculostomi (Elios-laseren) opmærksomhed. På en nylig konference viste forskere, at Elios betydeligt forbedrede det trabekulære afløb i glaukomøjne (www.ophthalmologytimes.com). Formelle kliniske forsøg med denne laserprocedure (der sigter mod at forbedre drænage ikke-invasivt) er ved at begynde. Andre enhedsstudier omfatter sammenligninger af MIGS-procedurer (kanaloplastik, trabeculotomi) med hinanden eller med standardbehandling, dog hovedsageligt ved brug af register-/realverdensdata snarere end nye randomiserede forsøg lanceret i år.

• Laser og andre ikke-implantat-enheder: Ud over excimerlaser undersøger flere små forsøg nye lasere eller ultralydsenheder til at åbne drænageveje. Selvom detaljer dukker op, var der ingen af disse, der havde større forsøgslanceringer præcis i 2025, som vi kunne identificere. Traditionelle argon- eller SLT-laserterapier forbliver også en rygrad i glaukombehandlingen.

Diagnostik og digitale værktøjer

• AI-baseret screening: En vigtig ny retning er at bruge kunstig intelligens til at opdage glaukom ud fra rutinemæssige øjenscanninger. For eksempel implementerede en undersøgelse fra 2025 i Australien en AI-algoritme på retinale fotos taget i primærplejeklinikker. AI'en identificerede korrekt 95% af ikke-glaukomøjne og 65% af glaukommistænkte øjne (www.nature.com), hvilket viser lovende potentiale som et hurtigt screeningsværktøj. (De fleste falske positiver var kun 5%, hvilket tyder på, at få sunde øjne fejlagtigt identificeres som glaukom.) Generelt er AI-baserede billedanalyseforsøg i fremmarch: de sigter mod at markere patienter til henvisning ved at analysering af synsnervefotos eller OCT-scanninger.

• Fjernovervågning og hjemmetest: I den forbindelse testes fjernovervågning. En systematisk gennemgang fra 2025 bemærkede, at 21 studier har evalueret tele-glaukomværktøjer til hjemmebrug (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). Disse omfatter smartphone-apps og bærbare enheder til hjemmesynsfeltstest (f.eks. Eyecatcher, Melbourne Rapid Fields, VF-Home) og hjemmetonometer. Litteraturen viser, at disse hjemmetest giver resultater meget lig kliniske test (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). Selvom ikke alle er i store forsøg endnu, integrerer nogle igangværende studier telemedicin i patientplejeforløb. Disse bestræbelser kunne reducere rejsebyrder og opdage progression tidligere.

Bemærkelsesværdige tendenser og mangler

Generelt afspejler 2025-forsøgene en blanding af velkendte og nye strategier. Traditionel IOP-sænkning forbliver almindelig (nye øjendråber, timolol med forlænget frigivelse osv.), men der er et bemærkelsesværdigt skift mod neuroprotektive/metaboliske tilgange. Klinisk interesse i at styrke retinale neuroners modstandsdygtighed (via NAD-forløbere som nikotinamid eller GLP-1-lægemidler) er tydelig (pmc.ncbi.nlm.nih.gov) (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). Vi ser også flere tilgange med vedvarende frigivelse og kombination (implantater, injektionssystemer, lægemidler med dobbelt virkningsmekanisme). Digitale sundhedsforsøg er også i fremmarch og sigter mod at udnytte AI og fjernovervågning til tidligere glaukomdetektering og -overvågning.

Dog forbliver nogle mangler. Gen- og celleterapier – der er bredt diskuteret inden for retinale sygdomme – er endnu ikke i patientforsøg for glaukom. Ingen nye kliniske forsøg med genredigering (f.eks. for myocilin-mutationer) ser ud til at være lanceret i 2025. Store globale hypertensionforsøg (fokuseret på bevarelse af synsresultater) er også sparsomme, måske på grund af de lange tidslinjer, der er nødvendige for synsfeltmål.

Sponsorer og steder: Mange forsøg støttes af akademiske hospitaler eller biotek-/oftalmologiske virksomheder i Nordamerika, Europa og Asien. For eksempel drives Danmarks ABSALON-forsøg af Glostrup Hospital (København) (pmc.ncbi.nlm.nih.gov). EyeD Pharma fra Portugal sponsorerer TimoD-implantatforsøgene (ichgcp.net). Andre virksomheder, der leder forsøg, omfatter Qlaris Bio (USA), Santen (Japan/EU), Alcon/Novartis og non-profit organisationer (f.eks. Moorfields/UCL i Storbritannien for vitamin B3). Global udbredelse er bred: forsøg lanceres i EU, Storbritannien, USA, Canada, Hongkong, Korea, Australien og andre steder, hvilket afspejler glaukoms verdensomspændende indvirkning.

Tidsplaner: De fleste studier startet i 2025 er tidlig-fase (I/II) eller pilotforsøg, så resultater vil tage år. For eksempel forventer Perfuse, at deres PER-001 implantatforsøg vil rapportere topresultater for 24-ugers data medio 2025 (www.eyeworld.org). Mange andre vil køre et eller to år før primær afslutning. Derfor bør patienter og klinikere holde øje med resultater fra 2026 og fremefter.

Konklusion

Bølgen af glaukomforsøg i 2025 viser et dynamisk felt. På den ene side evaluerer mange forsøg stadig IOP-sænkning – blot med nye tiltag (implantater med vedvarende frigivelse, lægemidler med dobbelt virkningsmekanisme, nye kirurgiske teknikker). På den anden side er der stigende investeringer i IOP-uafhængige strategier – neuroprotektive lægemidler, metaboliske kosttilskud og avanceret overvågning – som kunne transformere glaukombehandlingen. Patienter bør være opmuntret over, at en rig pipeline er under undersøgelse: nye orale piller, injicerbare implantater eller endda AI-diagnostik kan blive en del af praksis i de kommende år. Klinikere og forskere kan bruge dette overblik til at se, hvilke tilgange der aktivt forfølges (og hvilke der er underbetjente). Koncentrationen af studier om ny farmakologi og digitale værktøjer tyder på, at disse er hotte områder. I mellemtiden fremhæver den tilsyneladende mangel på gen- eller stamcelleforsøg et hul, der skal adresseres. Samlet set markerer 2025 et år med udvidede horisonter inden for klinisk glaukomforskning, der lover nye terapier og tilgange for denne førende årsag til blindhed (pmc.ncbi.nlm.nih.gov) (pmc.ncbi.nlm.nih.gov).