Positivitet

positivitet

Positivitet betyder andelen af prøver eller målinger, som giver et positivt resultat, altså hvor der registeres tegn på en sygdom eller tilstand. Det er en simpel procent: antal positive resultater delt med det samlede antal tests. Begrebet skelner fra sygdommens faktiske udbredelse, fordi positivitet påvirkes af hvem der testes og hvilke metoder der bruges. En test med høj sensitivitet vil finde flere positive tilfælde, mens en test med lav specificitet kan give flere falske positive. Derfor siger positivitet ikke altid præcist, hvor mange der virkelig har sygdommen uden at kende testens egenskaber. Positivitet kan ændre sig, hvis man tester kun dem med symptomer eller hele befolkninger, og det kan give et forkert indtryk af situationen, hvis man ikke tager den sammenhæng i betragtning. For den enkelte person betyder et positivt resultat ofte, at der skal laves opfølgende undersøgelser for at bekræfte diagnosen. For sundhedsvæsenet giver positivitet vigtige informationer om behov for behandling, kapacitet og prioritering af ressourcer. Det er også et nyttigt mål, når man vurderer om en teststrategi eller hjemmeovervågning virker godt, fordi ændringer i positivitet kan afsløre forbedringer eller problemer i opsporingen. Kort sagt er positivitet en grundlæggende måleenhed i testen, men den skal altid tolkes sammen med testkvalitet, befolkningsudvalg og klinisk sammenhæng for at give et korrekt billede.