Kolesterolparadoks

kolesterolparadoks

Kolesterolparadoks beskriver den overraskende observation, at højere niveauer af visse kolesteroltyper ikke altid svarer til lavere sygdomsrisiko, eller at lave niveauer ikke altid beskytter. I mange år har man regnet lavt LDL som godt og højt HDL som godt, men forskning har vist situationer, hvor sammenhængen ikke holder. Det kan for eksempel være, at mennesker med meget højt HDL alligevel har øget risiko for sygdom, eller at behandlinger, der ændrer kolesterol, ikke giver den forventede gevinst. Derfor kaldes det et paradoks — forventningen og virkeligheden passer ikke altid sammen. Det er vigtigt at forstå, fordi det påvirker, hvordan læger vurderer blodprøver og vælger behandling. Bag paradokset kan der være flere forklaringer: kolesterolmolekylernes funktion kan være ændret, genetiske faktorer kan spille ind, eller der kan være skjulte sygdomme og inflammation, som forstyrrer sammenhængen. Målingsmetoder og statistiske misfortolkninger kan også give forkerte indtryk. At kende til kolesterolparadokset hjælper både patienter og sundhedsprofessionelle med at se ud over enkeltmål og overveje helheden — fx funktion, livsstil og andre risikofaktorer. Det betyder også, at nye tests og behandlinger fokuserer mere på, hvad kolesterolet gør, frem for kun hvor meget der er.