Dybtgående forskning og ekspertguider til vedligeholdelse af dit syn.
kliniske endepunkter
Kliniske endepunkter er målbare resultater, som bruges i medicinske studier til at vise, om en behandling virker eller skader. Det kan være konkrete hændelser som død eller varig skade, eller mere bløde mål som forbedret funktion, færre symptomer eller højere livskvalitet. Man skelner ofte mellem primære endepunkter, som er hovedmålet for et studie, og sekundære endepunkter, som giver supplerende viden. Der findes også såkaldte surrogatendepunkter, hvor man bruger målbare biologiske tegn i stedet for direkte patientoplevelser, for eksempel blodprøver eller billeddiagnostik.
Valget af endepunkter påvirker, hvor langt studiet skal være, hvor mange deltagere der skal rekrutteres, og hvordan resultaterne tolkes. Gode kliniske endepunkter er relevante for patienterne, lette at måle og svære at misforstå, så man får et klart svar på, om behandlingen har betydning i virkeligheden. Hvis man vælger for svage eller irrelevante endepunkter, kan et studie fejlagtigt vise effekt eller overse vigtige skader. Sikkerhedsendepunkter er en særlig kategori, som registrerer bivirkninger og andre negative konsekvenser ved en behandling. Kliniske endepunkter spiller også en central rolle i godkendelse af nye lægemidler og i anbefalinger til læger, fordi myndigheder og eksperter vurderer beviserne ud fra disse mål. Kort sagt hjælper kliniske endepunkter os med at afgøre, om en behandling virkelig forbedrer patienters liv eller ej.