Immunogenicitet

immunogenicitet

Immunogenicitet betyder evnen et stof har til at udløse en immunrespons hos kroppen. Når kroppen opfatter et fremmed stof som potentielt skadeligt, kan immunsystemet reagere ved at danne antistoffer, aktivere celler og fremkalde inflammation. Dette er vigtigt for at bekæmpe infektioner, men kan være et problem i forbindelse med medicin som proteiner, vacciner eller genbehandlingsvektorer. En høj immunogenicitet kan gøre en behandling mindre effektiv, fordi antistoffer neutraliserer medicinen eller får kroppen til at fjerne den hurtigere. Det kan også føre til bivirkninger som allergiske reaktioner, feber eller vævsskade på grund af betændelse. Immunogenicitet påvirker, hvor ofte en behandling kan gentages, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er nødvendige. Forskere arbejder på at reducere denne reaktion ved at ændre molekylers struktur, vælge andre leveringsveje eller anvende kortvarig undertrykkelse af immunsystemet. Ved udvikling af nye behandlinger testes immunogenicitet nøje, fordi den både påvirker effekt og sikkerhed. For patienter betyder det, at nogle behandlingsformer kan være mindre egnede, hvis risikoen for en kraftig immunreaktion er for stor. Derfor er forståelsen af immunogenicitet afgørende for at kunne tilbyde trygge og varigt effektive behandlinger.