Okulaer biotilgaengelighed

okulær biotilgængelighed

Okulær biotilgængelighed handler om, hvor meget af et stof der rent faktisk når øjets væv og kan have en effekt. Det måler hvor stor en procentdel af en doseret ingrediens der bliver optaget i øjet, hvor længe den bliver der, og i hvilke dele af øjet den ender. Flere faktorer påvirker dette, fx hvordan stoffet er givet (øjendråber, tabletter eller injektion), stoffets størrelse og kemiske egenskaber, og øjets egne barrierer. Øjet har effektive forsvarsmekanismer som tårevæske, hornhindens lag og det, man kalder blod-retinabarrieren, som alle kan begrænse optagelsen. Formuleringer med hjælpestoffer eller specielle partikler kan øge chancen for, at mere aktivt stof når frem. For behandlinger og kosttilskud er det vigtigt at vide, om en aktiv ingrediens overhovedet når det ønskede sted i øjet. Hvis tilgængeligheden er lav, kan stoffet være uden effekt, selvom laboratorieforsøg ser lovende ud. Omvendt kan høj tilgængelighed gøre en medicin effektiv ved lavere doser og med færre bivirkninger. Derfor er måling af okulær biotilgængelighed centralt i udvikling af øjenmedicin og i vurdering af, om et stof kan hjælpe syn eller øjets sundhed.