Den indre begrænsende membran er et meget tyndt lag på øjets nethinde, som adskiller nethinden fra glaslegemet. Det er egentlig en slags basalmembran, dannet af endestykker fra støtteceller kaldet Müller-celler. Membranen giver mekanisk støtte og fungerer som en slags indre grænse for celler og væsker i øjet. Selvom den er ultratynd, har den betydning for hvordan celler bevæger sig og hvordan behandlinger når nethinden. I nogle sygdomme eller ved visse operationer kan membranen blive fortykket eller danne ar, hvilket påvirker synet. Kirurger kan i nogle tilfælde fjerne eller løsne membranen for at reparere skader, men det kræver præcision for at undgå yderligere skade. Membranens tilstedeværelse kan også være en barriere for indsatser som cellebehandling, fordi den kan forhindre nye celler i at integrere sig i nethinden. Derfor er forståelse af dens struktur og funktion vigtigt for både sygdomsforståelse og udvikling af nye behandlinger. For den enkelte patient betyder det, at små strukturer i øjet kan have stor indflydelse på synet og på, hvordan læger vælger at behandle problemer.