Antimetabolitter

antimetabolitter

Antimetabolitter er lægemidler, der hæmmer cellernes vækst og deling for at reducere arvævsdannelse efter operationer. I øjenkirurgi bruges de ofte i små doser lokalt for at forhindre, at kroppen danner for meget bindevæv, som kan lukke de nye dræningsveje. Ved at begrænse arvævsdannelse øges chancen for, at kirurgiske indgreb virker over længere tid. De mest almindelige stoffer i denne sammenhæng virker hurtigt og lokalt, så det systemiske optag er begrænset. Antimetabolitter kan markant forbedre succesraten for visse operationer, men de øger også risikoen for problemer med heling. Komplikationer kan være forsinket sårheling, tyndere væv, øget infektionsrisiko eller problemer med øjets overflade. Derfor afvejer lægen altid fordele og ulemper før de bruges, og dosis samt påføringstidspunktet tilpasses nøje. Patienter skal følges tæt efter indgrebet, fordi bivirkninger kan dukke op tidligt eller først senere. I praksis bruges antimetabolitter som et redskab til at øge sandsynligheden for varig lavt tryk i øjet, men de er ikke uden bekymringer. Det er vigtigt at have en åben dialog med sin behandler om forventninger, mulige risici og alternativ behandling, så man kan træffe et informeret valg.