Neuroplasticitet

neuroplasticitet

Neuroplasticitet er hjernens evne til at ændre sin struktur og funktion som svar på erfaring, læring eller skader. Det betyder, at neurale forbindelser kan styrkes, svækkes, dannes på ny eller fjernes over tid, hvilket gør hjernen dynamisk snarere end statisk. På kort sigt kan ændringer ske gennem ændret styrke i synapser, mens længerevarende forandringer kan involvere vækst af nye forbindelser eller endda nye celler i visse områder. Denne fleksibilitet er grundlaget for at lære nye færdigheder, danne minder og tilpasse sig ændrede omgivelser. Efter en skade som slagtilfælde kan plasticitet hjælpe med at genopbygge funktion ved at andre hjerneområder overtager tabte opgaver, især når den ramte person får målrettet træning. Neuroplasticitet kan dog også være negativ, for eksempel ved kroniske smerter eller dårlige vaner, hvor uhensigtsmæssige mønstre cementeres. Forskning i plasticitet har ført til nye rehabiliteringsmetoder, læringsteknikker og behandlingsformer, fordi man kan tilrettelægge øvelser og stimulation for at fremme ønskede ændringer. Kort sagt er neuroplasticitet det, der gør det muligt for hjernen at udvikle sig og tilpasse sig gennem hele livet.