Kanaloplastik

kanaloplastik

Kanaloplastik er en operationsmetode, der forsøger at forbedre øjets naturlige dræningskanal ved at udvide Schlemm's kanal og genoprette frit flow af kammervæske. Proceduren foregår ofte ved at føre en tynd mikrocateter gennem kanalen og derefter indsætte en spændingsslynge eller sutur for at holde kanalen åben. Målet er at sænke det intraokulære tryk uden at lave en fuldstændig gennemtrængende kanal som ved nogle andre operationer. Denne metode betegnes ofte som mindre invasiv og har generelt lavere risiko for meget lavt tryk efter operation. Operationen er særligt velegnet til personer med åbenvinklet glaukom og et intakt bindevæv omkring øjet. Fordelene inkluderer stabil tryknedgang, færre alvorlige komplikationer og bevarelse af øjets normale anatomi. Ulemper kan være, at ikke alle patienter opnår tilstrækkelig tryksænkning, og nogle kan få behov for supplerende behandling senere. Recovery er som regel hurtigere end ved mere komplekse operationer, men opfølgning og regelmæssige målinger af øjentrykket er vigtige. Kirurgen vil vurdere øjets anatomi og sygdommens sværhedsgrad for at afgøre om kanaloplastik er egnet. Det er en vigtig mulighed fordi den forsøger at bruge øjets egne drænveje frem for at skabe kunstige reservoirer, hvilket kan betyde færre langtidssymptomer.