Blodpropsmarkører

blodpropsmarkører

Blodpropsmarkører er stoffer og mål i blodet, som kan fortælle om risikoen for eller tilstedeværelsen af blodpropper. Eksempler omfatter niveauet af fibrinogen, D-dimer, trombocyttal samt målinger af blodets evne til at størkne som INR og APTT. Disse markører bruges til at diagnosticere akutte tilstande, som dyb venetrombose eller lungeemboli, og til at overvåge behandling med blodfortyndende medicin. Nogle markører viser aktuel dannelse og opløsning af propper, mens andre giver et indtryk af en øget tendens til at størkne over tid. Fortolkning kræver kendskab til patientens helbredstilstand, fordi inflammation, infektion, operation og medicin kan påvirke værdierne. I klinisk praksis hjælper de med at beslutte, om der skal foretages billeddiagnostik eller gives behandling med antikoagulantia. Markører kan også bruges i forebyggende arbejde for at vurdere risiko før operation eller hos personer med kroniske sygdomme. For almindelige mennesker betyder det, at en blodprøve kan give tidlig advarsel og guide behandling, men det er sjældent entydigt uden yderligere undersøgelser. Samlet set er blodpropsmarkører vigtige redskaber i både akut vurdering og løbende monitorering af blodprop-relaterede sygdomme.